70 27 00 30
​70 27 00 30
Slagelse Erhvervscenter
  • Arrangementer
    • Gense webinarer
    • Erhvervs Awards >
      • Sponsorer
  • Erhvervsservice
    • Gratis vejledning
    • Hjælp til sagsbehandling
    • Cirkulær økonomi
    • Cleantechvirksomheder
    • Samarbejdspartnere
    • Eksterne konsulenter
    • Finansiering
    • Mentorordning
  • Iværksætter
    • Vækstfabrikken
    • Posthuset
    • Iværksætterprisen
  • Erhvervsudvikling
  • Nyheder
    • Nyhedsbrev
    • Presserum
  • Om os
    • Kontakt
    • Vision og mission
    • Strategi
    • Bestyrelse
    • Ledige kontorlokaler
    • Ledige stillinger
    • Find os
    • Persondatapolitik og cookies
    • Salgs- og leveringsbetingelser
  • Arrangementer
    • Gense webinarer
    • Erhvervs Awards >
      • Sponsorer
  • Erhvervsservice
    • Gratis vejledning
    • Hjælp til sagsbehandling
    • Cirkulær økonomi
    • Cleantechvirksomheder
    • Samarbejdspartnere
    • Eksterne konsulenter
    • Finansiering
    • Mentorordning
  • Iværksætter
    • Vækstfabrikken
    • Posthuset
    • Iværksætterprisen
  • Erhvervsudvikling
  • Nyheder
    • Nyhedsbrev
    • Presserum
  • Om os
    • Kontakt
    • Vision og mission
    • Strategi
    • Bestyrelse
    • Ledige kontorlokaler
    • Ledige stillinger
    • Find os
    • Persondatapolitik og cookies
    • Salgs- og leveringsbetingelser

I erhvervscentret hjælper vi iværksættere godt på vej

1/10/2020

 
Som iværksætter er der ofte mange spørgsmål, der presser sig på. Samtidig kan det være en ensom affære at løbe en virksomhed i gang alene. Hen over efteråret holder vi åben iværksættercafé og sætter gang i et nyt netværk, der skal hjælpe lokale iværksætterier godt på vej mod succes.
Billede
Der er heldigvis stadig stor lyst i lokalområdet til at blive iværksætter. Men livet som iværksætter kan være ensomt, hvis man ikke har et stort netværk, og samtidig er der hele tiden mange spørgsmål, der skal tages stilling til. Derfor sætter vi i Slagelse Erhvervscenter gang i to nye tiltag her i efteråret.

Det ene er åben iværksættercafé. På tre tirsdage med start den 20. oktober, åbner vi dørene i tidsrummet kl. 16.00-18.00 for rådgivning og vejledning. Her står vi klar med advokat, revisor, finansiel rådgiver samt en iværksætterkonsulent, der svarer på dine spørgsmål om alt fra selskabsformer og kontrakter til finansiering, skat, økonomi og forretningsudvikling.
​
Iværksættercaféen henvender sig både til dig, der er nystartet, men også til dig, der stadig går med tankerne om at blive iværksætter, men endnu ikke helt har taget springet endnu. 

Læs mere

Interesse for at optage film har ført til iværksætteri

18/9/2020

 
Coronatiden gav Patrick Dufrêche den tid og ro, der skulle til at udvikle sin stil og blive endnu skarpere til film- og fotooptagelser. Så da der kom flere og flere forespørgsler på hans arbejde, var han ikke i tvivl – iværksætteriet skulle prøves af og Fresh Lens Productions blev en realitet.
Billede
Patrick Dufrêche er manden bag Fresh Lens Productions. Ved siden af sit iværksætteri finder han også tid til at dyrke volley på eliteplan i Volleyklubben Vestsjælland. Foto: Mette Juhl 
- Jeg har en trang til at skabe noget selv og dreje det i den retning, jeg vil.

28-årige Patrick Dufrêche er iværksætteren bag den nye, lokale virksomhed Fresh Lens Productions. Herigennem tilbyder han filmproduktioner samt drone- og fotooptagelser, primært til markedsføring på alt fra websites til sociale medier.

Selv om iværksætteriet endnu er relativt nyt, er Fresh Lens Productions kommet rigtig godt fra start.
​
- Det er spændende og jeg har masser at lave. Kunderne kan godt li’ min stil og den følelse, jeg lægger i mit arbejde.
I sine optagelser kommer Patrick Dufrêche rundt på det meste af Sjælland. Når han ikke er på optagelser eller i gang med klipning af materiale, er han at finde på Vækstfabrikken Slagelse, der holder til på Posthuset. 

Læs mere

Samarbejde mellem kultur og erhverv sikrede succes

4/9/2020

 
Slagelse kom i medierne både lokalt, regionalt og endda nationalt, da Atlantia Slagelse Sommerlyd, et helt nyt musiktilbud i byen, så dagens lys den 28.-29. august her på Posthusets parkeringsplads. Det var en spirende idé, der på rekordtid voksede sig stor. Lokal opbakning fra både frivillige og erhvervslivet gjorde det hele muligt. 
Billede
Grundet coronarestriktioner var koncerterne for et siddende publikum. Det gjorde ikke oplevelsen ringere. Initiativtager Miguel Calderon håber, at flere vil få mod på at skabe liv og aktivitet i Slagelse. Foto: Mette Juhl 
Spilleglæden lyste ud af kunstnerne på scenen og de blev modtaget af et publikum, der tydeligvis havde hungret efter igen at kunne slippe hverdagen og give sig hen til musikken. Atlantia Slagelse Sommerlyd med bl.a. Carpark North og Jesper Binzer med band på plakaten, blev en flot lokal succes.

Det er iværksætter Miguel Calderon fra Another Solution, der er ophavsmand til idéen, der i første omgang omhandlede en intimkoncert på Posthuset på Sdr. Stationsvej i Slagelse, hvor han driver sin virksomhed. Herfra tog det hele hurtigt fart og med flere frivillige ildsjæle ombord voksede projektet.
​
- Vi savnede en oplevelse ud over det sædvanlige og stedet her er oplagt til det. Posthuset er virkelig blevet et unikt samlingssted for iværksættere og etableret erhverv, hvor idéerne flyver frit og der er kort fra tanke til handling, når flere sidder sammen. Det er i det her miljø, at tanken om at skabe nogle nye, unikke musikoplevelser er opstået, fortæller Miguel Calderon. 

Læs mere

Vikar- og rekrutteringsbureau i vækst rykker fra Gørlev til Slagelse

20/8/2020

 
Det tidligere billetkontor i den gamle DSB-stationsbygning på Sdr. Stationsvej i Slagelse får pr. 1. september nyt liv, når Lubi Vikar & Rekruttering flytter ind med sine medarbejdere. Placeringen her kunne ikke være mere ideel for bureauet, der servicerer kunder i hele landet.
Billede
Erhvervschef Per B. Madsen har hjulpet Maria Lund med at finde nye lokaler til hendes virksomheder, Lubi Vikar & Rekruttering, Lubi Transport og Easy Green, i Slagelse. Dermed bliver en flytning fra Gørlev en realitet pr. 1. september.
​Foto: Mette Juhl 
- Det kunne ikke ligge meget bedre, siger Maria Lund, indehaver af Lubi Vikar & Rekruttering, mens hun viser rundt i lokalerne, som hun er i fuld gang med at sætte i stand frem mod flytningen her i slut august.

Lubi Vikar & Rekruttering servicerer kunder og vikarer i hele landet. Her kommer virksomhedens nye placeringen i DSB-stationsbygningen på Sdr. Stationsvej 28A dem til gode, idet man kan parkere lige ved døren på den ene side eller hoppe af og på toget på den anden. 

Til december har virksomheden eksisteret i to år og på den korte tid har den vækstet fra at være et mindre iværksætteri i Gørlev til nu 12 ansatte i alt. Udover Lubi Vikar & Rekruttering driver Maria Lund også Lubi Transport samt Easy Green, der er kommet til i foråret 2020.

Læs mere

Hjælp os, så vi kan gøre Verdensmålene brugbare for dig

12/8/2020

 
Vores praktikant fra SDU har udarbejdet et lille online spørgeskema, som vi gerne vil have så mange lokale virksomheder som muligt til at udfylde. Formålet er at gøre os bedre til at vejlede jer i, hvordan I kan få mest muligt ud af at arbejde med FN’s Verdensmål.
Billede
Vores praktikant, Cand.Negot studerende fra SDU, Kathrine Brædder. Foto: Mette Juhl 
​Her i Slagelse Erhvervscenter har vi i øjeblikket fornøjelsen af at have en praktikant i huset. Kathrine Brædder studerer Cand.Negot i International Relations ved SDU, og som led i uddannelsen er hun en del af vores hverdag i de kommende måneder.
 
Hendes opgave er at undersøge, hvordan vores erhvervskonsulenter kan blive bedre til at vejlede vores lokale virksomheder i implementeringen og anvendelsen af FN’s Verdensmål i hverdagen. 

Læs mere

Lokalt iværksætteri væltet af succes

27/7/2020

 
Det var ikke uden bekymring, at Issam og Maher El-Khatib stod med åbningen af deres første forretning, Donut House i Slagelse, da coronakrisen ramte. Men det skulle vise sig, at de blev væltet bagover af succes og gåpåmodet til at være selvstændig erhvervsdrivende er ikke blevet mindre i den første tid.
Billede
Det er brødrene Maher El-Khatib (tv.) og Issam El-Khatib, der står bag Donut House i Slagelse. Vores erhvervskonsulent Morten Hass Augustsen har forud for åbningen givet vejledning og sparring om opstart af egen virksomhed. Foto: Mette Juhl  
Opskriften er en hemmelighed, men grundformen er den samme – rund og med hul i midten. Derfra sprudler kreativiteten udi forskellige udformninger og smage, når Donut House på Nygade i Slagelse går i gang.

Bag forretningen står brødrene Issam og Maher El-Khatib. Idéen til deres iværksætteri opstod allerede i efteråret 2019 og efter mange tanker blev de enige om, at føre den ud i livet.

- Vi havde mange overvejelser, men der er jo kun en måde at finde ud af om det kan blive en succes – ved at springe ud i det, smiler Issam El-Khatib.
​
Med en baggrund indenfor økonomi, salg og marketing tager Issam sig mest af de forretningsmæssige, mens Maher sammen med det øvrige personale er den kreative i teamet. 

Læs mere

Løntilskud til elever sikrer lokal vækst og faglært fremtid

3/7/2020

 
Fremtidsplanerne røg med ét på gulvet for Jonas Baagøe Lindgreen, da coronaen ramte Danmark og hans elevplads hos Bagger Låse & Alarm blev udskudt på ubestemt tid. Men en ny løntilskudsordning for lærlinge og praktikanter har gjort det muligt at starte elevforløbet op nu til stor glæde for begge parter.
Billede
Jonas Baagøe Lundgreen er hos Bagger Låse&Alarm i  Slagelse startet på sin ønskeuddannelse som låsesmed. Ny trepartsaftale giver i lyset af coronakrisen private virksomheder mulighed for løntilskud til lærlinge og praktikanter for at sikre den faglærte fremtid. Foto: Mette Juhl  
- Det var hårdt. Det her er noget, jeg har villet meget længe.

30-årige Jonas Baagøe Lundgreen har længe ønsket at blive låsesmed. Han tog grundforløbet tilbage i 2011, men kunne på daværende tidspunkt ikke finde en praktikplads. Derfor sadlede han om og tog en slagteruddannelse.
​
Men i år forsøgte han igen at forfølge planerne om at blive låsesmed og det lykkedes at få en aftale i hus med Bagger Låse & Alarm i Slagelse. Glæden var stor og opsigelsen hos den daværende arbejdsgiver var indgivet, da statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned i marts. 

Læs mere

Comby udvider i Slagelse – satser på hele Danmark herfra

2/7/2020

 
Efter 20 år på det grønlandske marked, satser it-virksomheden Comby nu på at udvide sine aktiviteter i Danmark. Det sker fra Japanvej i Slagelse, hvor medarbejderstaben hele tiden vokser for at kunne følge med væksten. Forventningerne til fremtiden er så store, at virksomheden allerede har godt gang i planerne om at opføre helt nyt kontor og showroom lokalt med plads til op til 200 ansatte.
Billede
Comby er flyttet fra Mariendals Alle til Japanvej i Slagelse for at få plads til vækst og udvikling. Her ses It-konsulent Stefan Boel (th.) og Key Account Manager Michael Juul. Foto: Mette Juhl 
Den grønlandske it-virksomhed Comby har siden starten i 2001 haft fuld fart på udviklingen som følge af, at efterspørgslen på it og internetløsninger er støt stigende. Nu vender man blikket med det danske marked, hvor virksomheden ser et stort potentiale for yderligere vækst.

Comby har specialiseret sig i it-drift til faste priser, herunder fuld it-outsourcing. Samtidig arbejder de med Circular Computing.

- Da vi jo kommer fra Grønland, kan vi se hvilke konsekvenser klimaændringerne har. Derfor betyder det meget for os at passe på miljøet uden at gå ned på kvalitet. Det har bl.a. resulteret i et tæt partnerskab med Circular ComputerTM, så vi kan tilbyde CO2 neutrale laptops, fortæller adm. direktør i Comby, Brian Torp.
​
Det er med afsæt i disse koncepter, at de nu satser på det danske marked, mens de fastholder deres aktiviteter i Grønland. 

Læs mere

Lokal kreativitet og engagement brændte igennem i Dragens hule

30/6/2020

 
Opfindsomhed og viljen til at føre den gode virksomhedsidé ud i livet lever i bedste velgående her lokalt. Det skinnede tydeligt igennem i Dragens hule, Slagelse Erhvervscenters lokale version af Løvens hule, der mandag eftermiddag havde premiere på Posthuset.
Billede
Der blev lyttet med stor interesse i panelet og givet nyttig sparring til de fem deltagere i Dragens hule. Her ses fra venstre Kenneth Kristensen, Jan Milvertz, Louise Lecanda samt Martin Senderovitz. Derudover deltog Jens-Ole Larsen også i panelet. Foto: Mette Juhl 
Kan man trække en tv-succes ud af fjernsynet og få et vellykket resultat ud af det? Svaret er ganske enkelt: ja, det kan man godt. Det var netop, hvad Dragens hule, Slagelse Erhvervscenters egen lokale udgave af iværksætterprogrammet Løvens hule, mandag 29. juni lykkedes med.

Her blev fem lokale iværksætteridéer præsenteret foran et panel af erhvervs- og uddannelsesledere. Idéerne spændte vidt fra toiletpapir i bambus til restaurering af gamle fotos og film samt salg af sportstøj produceret af regenereret nylon, skabt af plastikaffald fra verdenshavene.

Blandt deltagerne var virksomheden Fegopapir ved Emil Larsen og Rasmus Andersen, der var glade for oplevelsen og udbyttet af Dragens hule.
​
- Vi meldte os til for at få sparring og hjælp til lancering af vores nye produkt på markedet og har været glade for at deltage. De sagde nogle ting, vi allerede havde tænkt over, men der var også et par nye inputs, som vi skal hjem og arbejde med. En supergod oplevelse, som også gav rigtig mange brugbare kontakter, lyder det samstemmende fra de to iværksættere. 

Læs mere

Corona fremrykker behov for udvikling i detailhandlen

22/6/2020

 
Analyser og tendenser har de senere år givet detailhandlen en indikation af, hvilken fremtid, den går i møde. Coronakrisen har fremrykket behovet for udvikling, der kan få betydning for byerne i fremtiden, måske endda ligefrem for deres overlevelse. Ikke uventet står digitalisering højt på listen over områder, der bør fokuseres på, men også byrum, udlejers rolle og samfundsansvar spiller ind.
Billede
For at understøtte den fysiske handel i fremtiden, er det vigtigt med et byrum, der appellerer til forbrugeren. Her skal man kunne få nogle oplevelser, man ikke får ved at lægge sine indkøb digitalt.  Det er bare en af pointerne i den nye Retail Covid-19 rapport fra Copenhagen Institute for Futures Studies. Arkivfoto
I lyset af coronakrisen har Copenhagen Institute, Instituttet for fremtidsforskning kigget i krystalkuglen og giver i en ny Retail Covid-19 rapport deres bud på, hvilke behov en detailhandelsby anno 2030 skal dække, hvis den fysiske handel skal kunne tiltrække forbrugerne.

Flere af rapportens nedslag var allerede inden corona emner, der er blevet vendt, når samtalen er faldet på fremtidens detailhandel, men coronakrisen har sat turbo på dele af udviklingen. Heriblandt, ikke uventet, digitalisering.

”Den sundhedsmæssige og økonomiske krise vil accelerere digitaliseringen og en række forbrugstendenser, samtidig med, at social distance spiller ind som et nyt fænomen i udviklingen af retailmarkedet”, lyder det i rapporten.
​
- Det er tydeligt, at de butikker og virksomheder, der omstillede sig digitalt under coronakrisen, er dem, der klarer sig bedst igennem. Men det er ikke for sent at komme i gang med digitaliseringen. Det handler lige nu i høj grad om at være til stede, om at være synlig og gi’ kunden lidt ekstra at gå efter, siger Rasmus Lindvig, Detailhandelskoordinator i Slagelse Erhvervscenter. 

Læs mere
<<Forrige
Fremad>>

    Forfatter

    Mette Juhl Nygaard
    Kommunikationskonsulent
    69 15 02 62
    mette@slagelseerhvervscenter.dk

    Arkiver

    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    December 2017
    November 2017

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Billede
70 27 00 30
kontakt@slagelseerhvervscenter.dk
Åbningstid: 8.00 - 15.30
Sdr. Stationsvej 26, 1 sal
4200 Slagelse
CVR. 3606 6539
​Slagelse Erhvervscenter A/S
Arrangementer
Erhvervsservice
Iværksætter
Erhvervsudvikling
Nyheder
Om os
​Find os
© 2018 Slagelse Erhvervscenter A/S