Vores praktikant fra SDU har udarbejdet et lille online spørgeskema, som vi gerne vil have så mange lokale virksomheder som muligt til at udfylde. Formålet er at gøre os bedre til at vejlede jer i, hvordan I kan få mest muligt ud af at arbejde med FN’s Verdensmål. Vores praktikant, Cand.Negot studerende fra SDU, Kathrine Brædder. Foto: Mette Juhl Her i Slagelse Erhvervscenter har vi i øjeblikket fornøjelsen af at have en praktikant i huset. Kathrine Brædder studerer Cand.Negot i International Relations ved SDU, og som led i uddannelsen er hun en del af vores hverdag i de kommende måneder. Hendes opgave er at undersøge, hvordan vores erhvervskonsulenter kan blive bedre til at vejlede vores lokale virksomheder i implementeringen og anvendelsen af FN’s Verdensmål i hverdagen. Verdensmålene udgør 17 konkrete mål, som frem mod 2030 skal sætte kursen mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og jorden, bl.a. igennem ansvarligt forbrug og produktion, bæredygtig energi, anstændige jobs og økonomisk vækst samt meget mere. Samlet set har alle FN’s 193 medlemslande tilkendegivet, at de vil arbejde på at få opfyldt 2030-ambitionen og også helt lokalt tager vi her i Slagelse Erhvervscenter ansvar for at hjælpe en udvikling i en positiv retning på vej.
Men hvordan opfatter du som virksomhed Verdensmålene? Bruger du dem i det daglige eller har det slet ikke din interesse? Det er bare et par af de spørgsmål Kathrine søger efter svar på i sit spørgeskema, som vi håber I vil tage jer et par minutter til at udfylde. Hun sidder samtidig klar til en uddybende samtale, hvis du gerne vil dele dine erfaringer – set med virksomhedsøjne – på Verdensmålene. Du finder spørgeskemaet her: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=SEW118D1U5CN Du er også velkommen til at kontakte Kathrine på tlf. 31 68 83 30 eller mail: prak@slagelseerhvervscenter.dk. Tusind tak for din hjælp! |
ForfatterMette Juhl Nygaard Arkiver
Januar 2021
Kategorier |