Der sættes fokus på samspillet mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet, når Slagelse Erhvervscenter og Uddannelsesrådet inviterer til ”Business Brunch – SUK Edition”. Torsdag den 13. september mødes virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre interessenter med flere hundrede unge i alderen 14-30 år, når SUK-Festival 2018 (Slagelse Uddannelses- og Karriere Festival) afholdes for niende gang. I forlængelse af åbningen af festivalen afholdes der Business Brunch som ramme for en uformel snak om uddannelse, erhverv og fremtid.
Går du med drømmen om at blive din egen chef, men er du i tvivl om, hvad der skal til for at drive en virksomhed?
Så er der hjælp at hente, når Slagelse Erhvervscenter sammen med Sorø Erhverv, henover efteråret udbyder et iværksætterkursus. Allerede den 5. september har du mulighed for at hente inspiration til dit iværksætterprojekt, når der afholdes informationsaften som afsæt for det kommende kursus. - På informationsaftenen introducerer vi kurset, og gennemgår de emner der undervises i. Derudover er der et indlæg omkring forretningsplanen og hvilke overvejelser, man bør gøre sig, før man går i gang. Informationsaftenen er for alle, og man er ikke bundet til at deltage på iværksætterkurset efterfølgende, forklarer Bolette Trier Nissen, der er erhvervskonsulent hos Slagelse Erhvervscenter. |
ForfatterMette Juhl Nygaard Arkiver
Januar 2021
Kategorier |