Kommunikationskonsulent med en skarp pen søges
Kan du levere klare budskaber og brænder du for at fortælle den gode historie?
Frem mod 2020 styrker vi den erhvervsrettede positionering af hele Slagelse Kommune, som et oplagt sted at etablere, drive og udvikle sin virksomhed. Derfor søger vi en analytisk og skrivende ildsjæl med en stærk faglighed. Din vigtigste opgave handler om at udvikle content med høj kvalitet, substans og tyngde primært gennem nye og inspirerende erhvervshistorier, skarpe budskaber og strategiske placeringer på tværs af alle medieplatforme.
I forhold til positioneringsopgaven vil du få en central nøglerolle i udvikling og implementering af en ny samlet kommunikationsstrategi. Dertil kommer forskellige praktiske ad hoc opgaver for direktionen. Du trives med et højt arbejdstempo, arbejder selvstændigt og mestrer sublimt det danske sprog både skriftligt og mundtligt. Din evne til at aktivere dine veludviklede sociale og relationelle kompetencer sikrer et professionelt mod- og medspil i opgaveløsningen med de mange samarbejdspartnere. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og du skal være indstillet på enkelte eftermiddags- og aftensarrangementer. Det er dine stærke kombinerede faglige og personlige kompetencer, som er vigtige, og din uddannelsesmæssige baggrund er derfor ikke afgørende.
Vi forventer, at du:
- Repræsenterer en udadvendt, vedholdende og handlingsorienteret tilgang til opgaveløsningen
- Har en relevant og solid uddannelse f.eks. indenfor journalistik eller kommunikation
- Kan dokumentere mindst 5 års erfaring med indholdsproduktion i et redaktionelt og digitalt miljø
- Har opbygget et stærkt netværk indenfor medieverdenen som sikrer relevant placering af historier
- Trives med skarpe deadlines og har stor erfaring med at prioritere og lande de vigtigste opgaver først
- Med fordel medbringer en veludviklet grafisk flair og gerne har kendskab til designerprogrammer
Opgaverne er blandt andet:
- Skriftlig formidling af virksomhedsaktiviteter, relevante historier og nyheder med erhvervsfokus
- Content udvikling, drift af kommunikationsaktiviteter og opdatering af hjemmeside
- Generering af indhold til nyhedsstrømme på web-kanaler; nyhedsbrev, hjemmeside, sociale medier
- Idéudvikling, planlægning, drift af kommunikations- og positioneringstiltag samt presserelationer
- Sparring og vejledning i projekter, konceptudvikling og diverse ad hoc opgaver i organisationen
- Et spændende job i en åben organisation med et fagligt stærk, krævende og samlet team
- Brede rammer for at dyrke din faglighed og omsætte din kreativitet til konkrete handlinger
- En spændende hverdag, hvor du kommer helt tæt på erhvervslivet og politiske beslutningstagere
- Mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt med afsæt i de mange varierede opgaver
Ansøgningsfrist; onsdag d. 4. juli 2018
Send din ansøgning og dit CV til direktør Morten Prüsse Sørensen på pruesse@slagelseerhvervscenter.dk.
Såfremt du har uddybende spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Morten på 30 73 42 00.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt og stillingen ønskes besat d. 1. september 2018. Der bliver løbende indkaldt til samtaler og din ansøgning vil blive gemt i op til 6 måneder fra modtagelsesdato.
Hvem er Slagelse Erhvervscenter A/S?
Slagelse Erhvervscenter A/S er en selvstændig virksomhed ejet af Slagelse Kommune med egen direktion og bestyrelse. Vi arbejder målrettet på at skabe nye konstruktive relationer og samarbejde med erhvervslivets aktører, erhvervsfremmeorganisationer, uddannelsesinstitutioner og Slagelse Kommune. Vores kunder er virksomheder og iværksættere i Slagelse kommune. Derudover har vi en lang række af samarbejdspartnere, som er fælles om højt ambitionsniveau og målet om at skabe vækst og udvikling i det lokale erhvervsliv. Du kan læse mere om Slagelse Erhvervscenter på:
http://www.slagelseerhvervscenter.dk
Slagelse Erhvervscenter A/S
Sdr. Stationsvej 26, 1. sal
4200 Slagelse