Nyheder

DI Vestsjællands medlemmer besøgte SK Forsyning

Dansk Industri Vestsjælland indbød mandag aften til et velbesøgt medlemsmøde hos SK Forsyning i Slagelse. Temaet var "Fremtidens forsyninger", som er et yderst relevant og nærværende emne. Der var flere meget spændende indlæg, værterne fik mulighed for at fortælle om et moderne multiforsyningsselskab, som dækker hele spektret fra el, gas, varme, vand, spildevand og gadelys.

Apropos lys var denne flotte regnbue på himlen, da DI Vestsjællands medlemmer besøgte SK Forsyning.

 
Som en del af arrangementet viste to meget engagerede medarbejdere rundt på rensningsanlægget og det halmfyrede varmeværk.


Halmballer bliver ført frem til forbrænding. Foto: Per B. Madsen  

Erhvervsservicechef Per B. Madsen og direktør Morten Prüsse Sørensen, begge Slagelse Erhvervscenter, var begge med og var enige om, at det var meget spændende at se og høre om.

SK Forsyning A/S blev dannet i 2008 via en fusion af de tidligere forsyningsselskaber i Slagelse Kommune. SK Forsyning er en multiforsyningsvirksomhed, der varetager el-, vand- og fjernvarmeforsyningen, sælger gas, håndterer spildevand samt sikrer gadelys i Slagelse Kommune. De er knapt 150 medarbejdere og omsætter netto årligt for ca. kr. 500 mio.
 
Moderselskabet SK Forsyning A/S fungerer som holdingselskab for koncernens egentlige aktiviteter og ejer dens administrationsejendomme.

Tilbage