Vækstfabrikken

Vækstfabrikken

Vækstfabrikken Slagelse er et tilbud, der udbydes i samarbejde mellem Slagelse Erhvervscenter, Væksthus Sjælland og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, hvor Slagelse Erhvervscenter er samarbejdspartner. Formålet med tiltaget er simpelt – at hjælpe iværksættere med at opnå vækst. Dette sker gennem et vækstforløb og erhvervsrådgivning, som udformes og tilpasses den specifikke virksomhed og dennes erhvervsområde.

Se mere på Vækstfabrikkernes hjemmeside (nyt vindue) 


Priser

Fra den 1. januar 2017 tilbyder Vækstfabrikken Slagelse nye priser.

Få første 3 måneders leje er til halv pris!

Eller du får 3 måneders prøvetid uden CVR-nummer.

Begge tilbud gælder både faste pladser i åbent miljø og i et lukket kontor. Og du får alt det med i prisen:

  • Sparring med Væksthusets konsulenter
  • Igennem Slagelse Erhevrvscenter får du hurtig kontakt til en række eksperter inden for  IT, jura, revision, og meget mere 
  • Uddannelsesforløb med fokus på strategi, ledelse og udvikling af din virksomhed
  • Gratis workshops og kurser i specifikke emner
  • Mulighed for at få knyttet en mentor
  • Solid daglig netværk
  • Mødefaciliteter
  • Internet
  • Vand, varme, rengøring

Vækstfabrikken er kvalitetssikret gennem løbende eksterne evalueringer. Vækstfabrikken har også en daglig leder tilknyttet, som altid er til rådighed for væksfabrikkanterne. 

Kontakt daglig leder Bolette Trier for at høre mere om vores nye priser, og hvis du har andre spørgsmål til Vækstfabrikken.  


Netværk og erhvervsrådgivning

På Vækstfabrikken er det muligt for iværksættere og mindre virksomheder at få erhvervsrådgivning og vejledning til alt mellem himmel og jord. Det er muligt at få tildelt en mentor, som følger dig igennem hele forløbet, og du kan konsultere dig hos, samt få løbende konsulentsparring og erhvervsrådgivning. Vækstfabrikken tilbyder et fantastisk miljø for iværksættere, hvor det er muligt at komme i kontakt med andre virksomheder og skabe et stort fagligt og socialt netværk fra start.

Hele målet med Vækstfabrikken er at skabe de perfekte rammer for iværksættere i Slagelse Kommune, som har nogle helt særlige ambitioner om at opnå størst vækst. Kunderne i Vækstfabrikken kan være såvel nystartede som modnede virksomheder, der blot har ét fælles mål – at opnå vækst.


Ansættelse af praktikanter & studerende

Hos Vækstfabrikken har du ligeledes mulighed for at få hjælp til at ansætte praktikanter og studerende, der leder efter et studierelevant job. Vækstfabrikken hjælper dig som bindeled mellem dig og den jobsøgende ved at finde kandidater, der har den rette teoretiske og praktiske viden, som kan skabe værdi for lige netop din virksomhed. De studerende bidrager ofte med en helt anden tilgang til udfordringer og kan komme med relevante inputs, da de har en stor føling på erhvervslivet med den nyeste viden fra de videregående uddannelser.

De studerende kommer fra relevante uddannelser på blandt andet Syddansk Universitet i Slagelse, Erhvervsakademi Sjælland og Selandia, som alle er en del af et samarbejde med Vækstfabrikken. Desuden er Vækstfabrikken løbende i dialog med Jobcentre, Væksthus Sjælland samt resten af erhvervslivet, således der kan findes ledige medarbejdere med erfaring inden for dit erhvervsområde.


Om Vækstfabrikken:

Kort sagt, så arbejder Vækstfabrikken for at fremme vækst i Slagelse Kommune ved at;

-       Understøtte mindre virksomheder med vækstpotentiale og vækstambitioner

-       Afholde udviklingsforløb for tilknyttede virksomheder

-       Stille faciliteter til rådighed for tilknyttede virksomheder

Vækstfabrikken har siden det åbnede d. 1. april 2011 arbejdet for at fremme vækst, som projekt under Væksthus Sjælland med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Partnere på projektet er blandt andet Slagelse Kommune og Slagelse Erhvervscenter. Projektet startede i 2011 ud med, at være et 3-årigt projekt, men blev senere udvidet, således det nu løber frem til d. 31. december 2016. Herefter skal Vækstfabrikken være kommerciel bæredygtig. Slagelse Kommune har ansat en lokal projektleder, som skal styre forløbet derfra.

Vækstfabrikken er placeret sammen med Slagelse Erhvervscenter, hvilket danner en synergieffekt. Begge organisationer er vigtige for hinanden og har daglige relationer, hvilket er med til at skabe et bredt fagligt og socialt netværk. I sidste ende deler Vækstfabrikken og Slagelse Erhvervscenter nogle af de samme mål, hvilket gør samarbejdet åbenlyst.

Læs mere om Vækstfabrikkerne (nyt vindue)

 

 


Vækstfabrikken Slagelse

 

Til Iværksætteri

Til Forside