Lean Landing

Din hurtige adgang til nye markeder

Lean Landing er designet til at give små og mellemstore virksomheder let adgang til nye europæiske markeder. Hvis du ønsker at teste, om dit produkt eller serviceydelse er klar til eksportsalg, eller leder du efter en ny europæisk partner? Så er Lean Landing projektet skræddersyet til dig.

Lean Landing består af et netværk af 26 partnere i 6 lande fra Nordsøregionen: Danmark, Sverige, Norge, England, Holland og Tyskland. Sammen har vi ”boots on the ground” i alle 6 lande, hvilket giver os direkte adgang til kunder og partnere på alle disse markeder. Vores partnere er klar til at hjælpe dig, med viden inden lovgivning, skat, markedsføring, afsætning, kulturetikette mm., så du kan blive bedst rustet til det marked, som du ønsker at komme ind på. Samtidig vil du have mulighed for, at leje kontorfaciliteter hos vores partnere, som alle arbejder inden for inkubations- og vækstmiljøer.

Lean Landing handler om at skabe resultater for dig og din virksomhed. Derfor har alle vores partnere en klar ”Hands-on” tilgang. Det betyder, at Slagelse Erhvervscenter og vores internationale partnere arrangerer kundemøder for dig på det marked, som du ønsker at komme ind på. Vores partnere sikrer en hurtig feedback fra potentielle kunder og partnere, i forhold til mulighederne for dit produkt på det givne marked. På den måde springer vi over de traditionelle og ofte dyre markedsanalyser, og arbejder os direkte ind på det enkelte marked.

Det er gratis at deltage, og vi refunderer oven i købet 50% af dine rejseomkostninger. Hvis du er interesseret i at deltage i vores eksportprojekt Lean Landing, kontakt venligst Kim Bøhmert. Vi besøger gerne dig og din virksomhed for en drøftelse om eksportparathed.

Se præsentationsvideo om Lean Landing