Workshop for fødevarevirksomheder

Der er rift om ”Læsø Salt” og ”Lammefjords-gulerødder”. Det kan vi gøre mindst lige så godt!

Kom til en spændende workshop sammen med andre fødevareproducenter fra Slagelse kommune – for vi har mange skønne råvarer, og af dem skal der produceres nogle gode egnstypeprodukter. Derfor inviterer Fødevaresamarbejdet SMASK, Slagelse Erhvervscenter og Slagelse Kommune til en workshop på Hotel Comwell Korsør mandag den 23. oktober.

Udviklingschef i Meyers Madhus, Martin Marko Hansen, deler denne aften ud af sin store erfaring og viden om hvordan du laver kvalitetsprodukter der sælger. Derudover vil din virksomhed møde folk fra Institut for virksomhedsledelse, Aarhus Universitet, der ligeledes bidrager med viden om, hvad der virker – og hvad der ikke virker – når det gælder produktion og salg af egnstype-produkter. Aarhus Universitet institut for argo-økologi fortæller mere om vores 'terroir' her på Vestsjælland - og hvordan geologi, kultur og klima spiller ind på fødevareproduktionen her i området. 

Se programmet og læs mere om projektet Provenance her