Business Brunch

Business Brunch er denne gang en SUK-edition. Altså en udgave, hvor SUK-festivalen er i centrum. Og hvad er SUK? Det er såmænd Slagelse Uddannelses- og Karrierefestival, der løber af stablen 14. september. Kl. 9.00 byder Slagelses borgmester Stén Knuth (V) velkommen til både uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og ikke mindst de unge, det hele handler om. De små ungdomsårgange betyder, at erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner bliver nødt til at tale sammen - der er rift om de unge, da deres arbejdskraft er efterspurgt. 

Derfor er du inviteret til SUK-edition af Business Brunch, hvor du udover kaffe og rundstykker kan få en snak med borgmester og medlemmer af Uddannelsrådet i Slagelse Kommune. Der er ligeledes mulighed for at møde ledere af uddannelsesinstitutionerne i kommunen.

Læs hele programmet her